See other templatesSee other templates

Teknisk Ukebrev skriver om ingeniørfirmaet Rambølls fortsatte udbygning mod vindmøllefundameneter på dybere og dybere vand.

 

Havvindmølleparker har udviklet sig fra fundering på sænkekasser over Jack-Up lignende konstruktioner til det nu mest udbredte monolit baserede havmølletårn. Og af den sidste type er Rambøll indvolveret i over 2/3 af verdens havvindmølleparker.

De fleste monolit (pælefundamenter) er banket ned i havbunden på relativt lavt vand. Rigtig mange står i Nordsøen. De tilgængelige områder mindskes imidlertid i takt med udbygningerne. Og vanddybden er nu ikke længere 20 meter men 30 og 40 meter.

På sigt ( inden 2025) regner man med at placere monolit tårnløsninger på 60 meter vand.

Og forslag til dybere placeringer ligger allerede.

Her regner man fortsat med flydende vindmølletårne , der forankres til havbunden.

Havets enorme kræfter kræver også utroligt solide konstruktioner. Så diameteren og soliditeten af mølletårne går fortsat op. På det sidste arbejder man med vindmølletårne med en diameter på 10 meter. Og så ligger det lige for, at operere på dybder over 45 meter.

Det eneste problem er manglende løftegrej og pælehamre i den størrelse , der kan operere til havs.

I øjeblikket er det møller af størrelsen 7 MW fra Siemens og 9MW fra Vestas, der kan være aktuelle.

Et er i hvert tilfælde sikkert. At jo længere fra kysten man stiller anlæggene, des mere stabile vinde vil man finde. Og jo færre klager fra miljøorgnisationer og professionelle kværulanter vil man støde på.

Eneste større problem er nok vindkraftens glubende appetit på stål. Stål der også ville være bedre økonomisk anvendt i flere vindmøller på land.

Se også:

https://www.tu.no/artikler/vindmolle-paeler-pa-stadig-dypere-vann/397151

Ian

Dagens energi nyt

  • Analyse: Her er proportionerne, som debatten om mikroplast mangler
    Danske miljøpolitikere sprang i sidste uge op af stolene, da et forskerhold fandt 18 mikroplastpartikler per liter dansk vandværksvand. Men hvad ved vi om, hvor stort et problem det er for vores sundhed i forhold til anden forurening? Ingeniøren har samlet et par svar.

Sidste nyt fra Nive

Nive info
Gå til toppen