See other templatesSee other templates

Strømmende vand, tidevand, stormopstemmet vand, bølger og floder indeholder mange tons bevægelsesenergi , der forlængst burde være udnyttet på den ene eller anden måde.

 

Kortvarige energier, som opstår f.eks. i følge stormflod kan det naturligvis ikke betale sig at bruge tid på, men længerevarende daglige energier som tidevand , gennemstrømmende vand ( som Lillebælt) burde forlængst have været af interesse.

Myndighederne samler tilsyneladende ikke de lavthængende frugter, men foretrækker i stedet store pompøse kulfyrede elværker. I udlandet kan anlæg tilsyneladende ikke blive store nok. Og jo mere der fejlinvesteres des dyrere bliver elektriciteten over mange år.

Man kan godt nok ikke skifte fra en "leverandør" til den næste over kort tid. Energianlæg er noget der skal planlægges langsigtet, hvadenten det er en vindmøllepark, et kulkraftværk ,et vandkraftværk eller for Frankrigs vedkommende et atomkratværk.

For alle anlæg har både 40 og 60 års levetid før investeringen er fornuftigt forrentet.

Overfører vi det til bølgeenergianlæg, der skal være meget store og meget solide , så gælder de samme regler her. Man skal tænke sig om. Og vælge de bedste løsninger fra dag et.

For det er jo ikke alle steder , der er gode bølger. Eller gode havstrømme , der er lige til at tappe nogle tusind kWh af.

Og de bedste steder kan endda ligge så langt væk fra brugerne, at tidens teknologi nok ikke er en rentabel vej at gå , lige med det samme. (F.ske. store bølger syd for Island).

Vi skal kunne lagre og transportere den opsamlede energi fornuftigt. Og al energiopsamling løses ikke nødvendigvis med højspænding.

Vi kunne starte med turbiner i Lillebælt og turbiner i Vadehavets "dyb). Franskmændene har vist at tidevandsanlæg er rentable. Så hvorfor ikke her.

Bølgemaskiner udfor Hanstholm er en anden oplagt mulighed.

Så det er ikke gode ideer der mangler. Kun politisk bevågenhed og igenasættelse.

Se også:

http:www.waveenergy.dk

Ian

Dagens energi nyt

  • Analyse: Her er proportionerne, som debatten om mikroplast mangler
    Danske miljøpolitikere sprang i sidste uge op af stolene, da et forskerhold fandt 18 mikroplastpartikler per liter dansk vandværksvand. Men hvad ved vi om, hvor stort et problem det er for vores sundhed i forhold til anden forurening? Ingeniøren har samlet et par svar.

Sidste nyt fra Nive

Nive info
Gå til toppen