See other templatesSee other templates

Vindmøllerne vokser og vokser i størrelse. Ikke bare i afsejlet rotorareal men også i tårnhøjde og generatorudvikling og vægt.

 

I øjeblikket ligger de største på 9.000 kW eller 9 MW . Indenfor kort tid vil vi se møller på 11 MW. Og så er vi endda ikke vej vejs ende. Man forudsiger størrelser op mod 20 MW , hvis nogle af de næste sten kan ryddes af vejen.

For vi er ikke bare ovre i store laster, men også der hvor der skal helt andet grej til for at kunne operere i højder på linie med Eifeltårnet.

Sidste år var tårnhøjder på 90 meter en grænse. Nu er 120 meter til 140 meter i forsøg.

154 meter i diameter for Siemens og 164 meter for Vestas kunne serieproduceres.

Det var så vinger på 179 meter som max. Idag kan man allerede købe vindger på nær 190 meter.

Og så kommer vingetippen op over 200 meter.

I 1980erne var det god latin , at tiphastigheden på vinger lå mellem 30 og 38 meter i sekindet.En hastighed der blev gearet op , så den passede til generatoren.

Hvor man brugte 4 polede generatorer på 1500 omdrejninger i minuttet eller 6 polede generatorer på 1000 omdrejninger i minuttet. Og det til møller der roterede med nær 80 omdrejninger i minuttet.

De helt store megamøller roterer nu med 6 omdrejninger i minuttet. Så det er en voldsom gearing der skal til for at nå f.esk. en 6 polet generator.

Det gør man heller ikke. I stedet er gearet udskiftet og generatoren ombygget til en mangepolet maskine, hvor man kan styre strømmen elektronisk.

For at opnå det maksimale skal vinkelhastigheden i induktionen være stor. Det er den ikke i de permanente generatorer. Så hvis de kan køles kunne de yde enenu mere energi , når man presser dem.

Og det er hvad Vestas fornylig gjorde i Frøstrup Testcentret.

Resultatet betyder nye opgraderinger.

De næste opgaver bliver så at pille vægt af møllerne og opfinde nye smarte løsninger. Der kan forenkle konstruktionen yderligere. Det vil på sigt gøre vindkraft konkurrencedygtigt med kul som elproduktions grundlag. I øjeblikket er vi der allerede med landmøller. Havvindmølleparkerne er foreløbig stadig for dyre.

Ian

Dagens energi nyt

Sidste nyt fra Nive

Nive info
Gå til toppen