[pb_row][pb_column span="span12"][pb_text]

See other templatesSee other templates

[/pb_text][/pb_column][/pb_row]

 

Varmepumper kan hente energien fra nedgravede jordslanger ,fjeldvarme (Norge og Sverige),luft til vand ventialtorer og energifangere på taget.

 Energifangeren blev oprindelig udviklet af plastrørsfabrikken Wavind. Og den bestod af 10 ca. 4 meter lange dobbelte plastrør, der lå på et sydvendt tag.

Diameteren på plastrørene (ydermål) var nok omkring 12 centimeter. Indeni lå et andet rør hvori der var støbt eller fræset kanaler. På den måde fik man en meget stor vandoverflade. Idet kanalerne var ligesom mange rør snoet omkring det inderste rør.

Både yderrør og inderrør var svejset sammen og indeni løb der så vand fra bund til top eller omvendt. I hver ende sad en manifold, der opsamlede vandet i kredsløb ( ligesom på en solfanger.

Hele kredsløbet gik så til en varmepumpe, der kølede energifangeren ned. Omkring dugpunktet fik man ekstra mange kalorier. Så driften ude blev altså styret af dugpunktet.

Og varmepumpen kørte inde som et andet køleskab og producerede varmt vand og radiatorvand hvis det ønskedes. Jo flere Wavind rør på taget, des mere energi kunne man hente ned.

Der var bedre økonomi i energifangerløsningen end i almindelige solfangere, men også flere udgifter til elektricitet.

Efter nogle år ophørte produktionen selvom firmaet stadig lever.

Det viste sig at plastrørene blev møre af UV lys . Så efter tid begyndte vandet at lække ned af taget.

Man kunne nok have produceret rørene af andre materialer , men det skete ikke.

Der var mig bekendt flest anlæg i Silkeborg området.

I dag kunne man i stedet bruge en pladesolfanger med sun stribs. Men den ville aldrig få en vandoverflade på linie med energifangeren fra Wavin.

se også

http://www.wavin.com/

Ian

Dagens energi nyt

Sidste nyt fra Nive

Nive info
Gå til toppen