[pb_row][pb_column span="span12"][pb_text]

See other templatesSee other templates

[/pb_text][/pb_column][/pb_row]

En gammel vindrose på præieren ,der ikke mere kan pumper vand op til kvæget ,men stadig skramler i vinden ,kender vi fra mange film . Dem har vi ikke i Danmark.

 

Vindroser med stålblade kendes mest i dag fra Argentina . Ja, de støjer når brønden er tømt for det sidste vand. I USA er de allerfleste vindroser væk.

Vores tilgang til støj kommer efter energikrisen i 1973 , hvor man flikkede mange forskellige typer møller sammen , simpelthen for at skabe energi ud af vinden.

For møller har vinger , gear og generator , der hver for sig er bevægelige dele med mere eller mindre process støj , der på samme måde også begrænses med støjdæmpende initiativer.

Ikke alle vinger var lige optimale m.h.t. at optage vindenergi. Jo dårligere tilpasset, des større sandsynlighed er der for brum og andre hørbare lyde.

Spalter og huller kunne give lyd ligesom spalter og huller i en orgelpibe. Og sjovt nok ændre lydene sig med skiftende vindhastighed og rotation af bladene.

Blev hullerne lukket med en prop , så forsvandt der også lyd.

De senere vindmøller kører meget langsommere rundt , hvorfor der sjældent er hørbar støj fra vingerne udover lidt sus. Til gengæld klager folk nu over ikke hørbar dydtonet maskinstøj.

Dernæst er der støj fra gearet, der sender generatoren op i det rigtige oversynkrone omdrejningstal. Og gear har som bekendt tænder , der kører i et oliebad.

Gear er beregnet til i industrien at ændre omdrejningstallet fra den hurtige elektromotor til en langsomtgående valse eller anden bearbejdningsmasking.

Så gearet er bygget til at overføre trækket fra den hurtige aksel til en langsomtgående aksel. Det betyder at de skråtskårne gear-tænder sidder på en måde.

Når man bruger et industrigear i en vindmølle , så er de skrå tænder i omvendt brug. Så indtil man fik vindmøllegear, hvor trækket kommer fra den langsomtgående aksel og til den hurtiggående aksel , så var der et gear tandhjuls støjproblem.

Det er sidenhen blevet fjernet ved at vende tandhjulene rigtigt.

Efter gearet kommer generatoren, der er en almindelig asynkron-elektromotor. Som man trækker op over det synkrone omdrejnings tal med gearet. Nogle generatorer kunne godt støje lidt. Det minimerede man med gummiklodser under generatorens fødder. Ligesom i industrien hvor man arbejdede med tunge maskiner.

Så alt i alt efter 10 år var næsten alle støjgener næsten væk. Ejerne og andelshaverne der tjente penge hørte aldrig støj . Mens naboerne der ikke ville være med i fællesmøllerne sendte mange klager. Af det kan man se, at vindmøller kører bedst med alle lokale som medejere.

Megamøllerne , der i dag har mangepolede generatorer , støjer af naturlige årsager ikke fra gearet, da der ikke er noget gear. Men klagerne synes fortsat voksende, da det nu er ikke hørbar maskinstøj, som man hælder hovedet på.

Støj kan give en pengemæssig erstatning til de nærmestboende (ikke ejere).

Så støj kan have mange ansigter.

Ian

Dagens energi nyt

Sidste nyt fra Nive

Nive info
Gå til toppen