[pb_row][pb_column span="span12"][pb_text]

See other templatesSee other templates

[/pb_text][/pb_column][/pb_row]

Forskellige absorber typer med forskellige egenskaber.

 

Solen udsender store mængder energi året rundt . Energi der er meget konstant omkring både den tropiske og subtropiske del af jorden, men som varierer en del efter årstiden i de tempererede områder.

Mellem os og solen betyder solhøjden på årstiden udover morgen og aften , hvormeget energi vi får tilført. Derudover betyder vejrliget , som tåge , dis og overskyet rigtigt meget.

En solfanger skal derfor på vore breddegrader kunne fungere i de skyhuller der tilfældigvis opstår året rundt. Og helst så effektivt som muligt.

I 1970erne byggede man solfangere af gamle radiatorplader , men de indeholdt alt for meget vand. Så før man nåede op på gode temperaturer, så gik der en sky for solen.

Derfor isolerede man "absorberpladerne" (radiatorerne) i kasser med glas på. Og senere fandt man radiatorplader med mindre vand. Men det gik stadig trægt.

Opfindelsen af sun-stribs , der var lange tynde sorte metalplader med et indvalset kobberrør gjorde et stort udslag. Nu var der lidt vand, der kunne blive varmt hurtigt.

Og så pumpedeman det hurtigt ned i en tank.

Den type kalder vi i dag pladesolfangere.

De er enkle at bygge og fungerer findt inder vore vejrforhold.

Eneste problem er den sort malede eller oxiderede overflade , der vender op mod solen. Den skal vedligeholdes . I gamle dage var den udført på jernplade med sortmalet mat tavlelak. I dag er den sort med kemi.

En pladesolfanger kan give 400 til 500 kWh termiske kWh per kvadratmeter per år. Alt efter orientering mod syd og hældning til solen.

En vakuumrørs solfanger er et kæmpe reagensglas (klart gennemsigtigt glas) hvori der er et sort glasrør . Det klare glas har en diameter omkring 7½ cantimeter. Det sorte 4½ centimeter.

Det er kun den sorte del der fanger solen .

Luften mellem det klare glas og det sorte rør pumper man ud efter rørene er smeltet sammen.

Altså ligesom i enthermoflaske. (så når varmen er kommet ind kan den ikke komme ud).

Det sorte rør er åbent i topenden.

Man anbringer et stykke vinklet aluminium indeni røret, som får varmen indefra.

Et lillefingertykt kobberrør stikkes ned midt i aluminium skinnen.

Kobberrøret er lukket i begge ender og indeholder en letfordampelig væske.

Væsken fordamper når den bliver varm og stiger til vejrs.

Et isoleret rør ligger vandret henover taget. I røret er der påsvejset muffer. Og røret indeholder solfangervæske med frostvæske og vand. Det er det vand der cirkulerer ned i huset.

De lange vakuumrør stikkes op i mufferne, hvor de bliver afkølet af solfangervæsken.

Kobberrørsvæsken fortætter og det hele begynder forfra.

Vakuumrør kobberrøret er altså en art varmepumpe. Der kun virker når det er varmt nok.

Derfor er de 4 vintermåneder ikke særlig gode.

Til gengæld er de mere effektive end pladesolfangere (forår og efterår).

Om sommeren yder de nok lige meget.

Man kan ikke bruge vakuumrør sammen med en varmepumpe (som energifanger).

Det kan man med en pladesolfanger, hvis den bygges lidt om. Og så får man mere energi per kvadratmeter. Fordi den sorte del af vakuumrøret ikke dækker hele taget som en pladesolfanger.

Til det hele bruges der en 300 liter solfangerbeholder med solfangerstyring (differens-thermostat)

Med 2 kvadratmeter solfanger per person og en kvadratmeter til tab.

En familie skal derfor bruge omkring 9 kvadratmeter til det varme vand.

Og er man bange for det koger , så kobl det på gulvvarmen med en ekstra thermostat og en lille motorventil eller indskyd en gammel radiator i garagen.

Det er ikke særlig svært.

Se også:

http://djurssolvarme.dk/wordpress/

https://www.vvs-eksperten.dk/varme/solvarme/solfangersaet

http://www.varmtvandfrasolen.dk/?gclid=Cj0KEQjw9YTJBRD0vKClruOsuOwBEiQAGkQjP_VK3J9PHk3HaKPgPRhHq-OtIuxwaaz-RzcaSlxbPNEaAqNw8P8HAQ

Ian

Dagens energi nyt

Sidste nyt fra Nive

Nive info
Gå til toppen