See other templatesSee other templates

 

Savonius rotorer, darrieux møller, Poulsen møllen og flere.

 Der er ingen der siger, at vi har fundet den optimale vindmølle med glasfiberblade og 3 vinger. Men det er den mølletype der slog igennem i 1980erne.

Der var dog en del andre typer på bedding dengang.

Vinden har en bevægelsesenergi , som vi via møllen kan omdanne til en roterende energi, der igen kan trække mekaniske eller elektriske apparater.

Vindmøllerne opdeles i to kategorier: 1. Modstandsmøller og 2. Vakuummøller.

Modstandsmøller er sejtrækkere, der kan trække tunge langsomtgående anlæg.

Vakuum møller er hurtigløbere, der typisk trækker dynamoer eller generatorer.

Modstandsmøller roterer med 2½ gange vindens hastighed.

Mens vakuummøllerne roterer med op mod 9 gange vindens hastighed.

Så der er forskel.

Til modstandsmøller hører savonius rotorer (halve olietromler) ,hollandske traditionelle gamle møller, vindroser (som i cowboy film) og små vandpumpe møller.

Næsten alle andre er hurtigløbere.

I Danmark var det i 1970ernes slutning at udskildningen skete. Hvor Tvind Møllens design , der igen var kopieret efter Gedser Møllen som satte præget på udviklingen.

Men der var også Borre Møllen , der var en 5 bladet darrieux mølle fra Fredriksværk Og Poulsen Møllen fra Vestsjælland (også kaldet Storken) , der var en slank stålbladet mølle.

Foruden en stribe selvbyggermøller , som var sammenstykket af forhåndenværende stumper.

De fleste med 3 blade af enten træ eller glasfiber, men enkelte 2 bladede og få 4 bladede.

Den mest spektakulære var nok Poulsen Møllen, der bestod af et kort tårn hvorpå der vippede en langstrakt møllehat.Gear og generator hang på den ene side, mens en flere meter hovedaksel stak ud til den anden. For enden af hovedakslen sad der en meget slank stålplade rotor, der kunne vippes op i vinden. Jalusi hos de bevilgende myndigheder gjorde, at møllen ikke fik nogen fremtid.

Den indeholdt low cost ideer til fremtidige konstruktioner.

Borre Møllen der var en stor traditionel darrieux mølle med lodrette profiler var en anden der forsøgte sig med et utraditionelt design. Som i dag ses mange steder i verden. Specielt i Tyskland sælges der nu mindre anlæg med skråtsiddende profiler .

I Kalundborg kom der endda en med vandretsiddende profiler.

Men mølletypen har en del problemer med at udnytte vinden optimalt.

Så det blev flyvingen med vakuum på oversiden , der trådte i karakter og blev til vinger på de nye hurtigløbere i 1980erne. En type der satte standart overalt i verden. Så det blev de danske mål som på sætter vis blev kopieret.

Ian

Dagens energi nyt

Sidste nyt fra Nive

Nive info
Gå til toppen