Med godstykkelser på 250 mm rundt rørtårnets rod og med menge meter nedrammet i havbunden og tårnhøjder på over 100 meter vil forbruget af stål opsuge markedet fremover.

Tænk bare på hvor mange jernbaneskinner der skal til bare et tårn.

 

Der bliver behov for hurtig nytænkning. Hvor kulfiber eller jernbeton kommer i spil i stedet for de massive mængder jern og stål.

Så vedvarende energi er også et stort ressource område.

 

Sidste år slap årsproduktionen jern fra nye miner op i august. Og resten af året blev dækket ind med jern og stål fra skrottede skibe ,biler og anden recirkulation. Og det er der selvfølgelig mere af.

Så på et tidspunkt vil det kunne betale sig at hæve skibe fra selv store dybder.

For priserne på jern vil fremover kun kunne gå en vej. Og det er op.

Og så har vi endda ikke større krige, der også forbruger store mængder metal.

 

En mølle på land , der har samme størrelse og yder næsten det samme kan bygges langt billigere end både havvind og kystnære møller. Så når produktionsprisen går op vil store landmøller utvivlsomt overtage de ekspansive muligheder, der hvor det ikke blokeres af snæversyn.

Havmøller blev kun opfundet for at omgå de mange forhindringer fra myndigheder og politikere, der hellere så VE dø end udvikle sig. På havet var der ingen restriktioner af betydning.

 

Med 20 års levetid på de nye store stålforbrugende havmøller løber man samtidig ind i problemer med recirkulation. For hvordan vil man hive tonsvis af rustent stål op af havbunden, der er banket op til 100 meter ned ?

Vi kan ligesågodt reservere områder på land , der kan yde det samme til den halve udgift.

Og det behøver ikke være hele Danmark der plastres til med store møller.

Os der bor i Nordvest har ikke noget imod mange flere. Specielt hvis vi kan købe andele , som det jo ikke er muligt i større stil til havs.

 

Agger Tange og kystvejen til Hanstholm kunne let dække landets forbrug, men det kommer nok først når kul, olie og naturgas slipper op i næste generation.

Imens investerer vi som idioter i dyre havløsninger. Og næste generation forbander os for det enorme forbrug af jern og stål , der så svært lander sig recirkulere.

 

Ian

JSN Shine is designed by JoomlaShine.com | powered by JSN Sun Framework