Borre-møllen der aldrig fik støtte.

fter energikrisen i 1973 kom der mange bud på at

udnytte sol og vind. Hele 20 forskellige bud blev

udviklet i Danmark, men det blev hurtigløberen

som opnåede støtte nok til at blive vinderen.

Og kun få ideer overlevede.

En af dem der var med de første år var en meget

speciel darriux mølle. der blev udviklet af ing.

Niels Borre på Sjælland. Hvor man valgte at

brude lodrette profiler , der roterede vandret rundt.

Flere testmøller blev bygget på Nordsjælland.

På op over 30 kiloWatt.

Problemet med darriux møllerne var , at vingen

går ind og ud af vinden under rotationen. Så

vakuum over profilet hele tiden skal bygges op.

Det giver en lavere virkningsgrad i forhold til

propeller der er inde i vinden hele tiden.

Men en meget simplere konstruktion.

Derudover støjede de ikke.

Borrte møller med op til 10 meter høje profiler

var det sidste men forsøgte sig med.

Og havde man fået støtte ville der nok stå

flere hundrede at typen i dag i hele landet.

Men sådan gik det ikke.

Støttepengene røg til Risø , der prioriterede

hurtigløberne. Og glasfibervinger kom til

at dominere fabriks produktionerne.

Man kan i dag sige, at vi tabte en opfinder

på gulvet. Da universiteterne og Risø kom

på banen. Og pengene ikke mere tilflød

de mange ideer.

Ian